-
Dybdegående massage, der løsner muskelspændinger, lindrer ømhed og forbedrer bevægeligheden. Behandlingen tilpasses dine behov med fokus på hele kroppen eller specifikke problemområder.
Jeg bruger cupping og andre teknikker når det er nødvendigt. -
Fødderne bærer os gennem livet, og med zoneterapi får de lidt velfortjent opmærksomhed.
Zoneterapi er en blid, men dybdegående behandlingsform, hvor jeg arbejder med tryk og massage på bestemte reflekszoner under fødderne. Ifølge zoneterapiens principper har disse zoner forbindelse til kroppens forskellige organer og områder.
Behandlingen tilpasses dig og dine behov og kan være en dejlig måde at finde ro, slippe spændinger og give kroppen en pause fra hverdagens tempo.
Du ligger behageligt på briksen under et varmt tæppe, mens jeg arbejder med dine fødder. Nogle oplever en dyb afslapning, mens andre mærker ømhed eller følsomhed i bestemte områder.
-
En blid og afslappende behandling, hvor 32 punkter på hovedet berøres let. Behandlingen inviterer til dyb ro, mental afspænding og en pause fra tankemylder og stress.
-
En rejse ind i underbevidstheden
Quantum Healing Hypnosis Technique (QHHT) er en spirituelt orienteret hypnosemetode udviklet af den amerikanske hypnoterapeut og forfatter Dolores Cannon, som gennem mere end 40 år udforskede hypnose, tidligere liv og menneskets bevidsthed. Metoden bygger på idéen om, at vi gennem en dyb, afslappet hypnotisk tilstand kan få adgang til erindringer, billeder og indsigter, som normalt ligger uden for vores bevidste opmærksomhed.I QHHT arbejder man blandt andet med tidligere liv, symbolske oplevelser og det, Dolores Cannon kaldte The Subconscious – et højere bevidsthedsniveau, som kan give adgang til dybere forståelse og indsigt.
Hvad kan du opleve under en session?
Ingen sessioner er ens.
Nogle oplever detaljerede fortællinger fra tidligere liv. Andre møder symbolske billeder, følelser eller situationer, der på overraskende vis spejler noget i deres nuværende liv.
Du kan blandt andet udforske:
Tilbagevendende mønstre og relationer i dit liv
Oplevelser, der føles som tidligere liv
Spørgsmål om din livsretning og dit formål
Følelsesmæssige blokeringer og gamle overbevisninger
Din intuition og spirituelle udvikling
Spørgsmål, du længe har ønsket at finde svar på
Du behøver ikke tro på reinkarnation eller have erfaring med hypnose. Du kan møde oplevelsen med nysgerrighed og lade din egen fortolkning være åben.
Min tilgang – når hypnose møder clairvoyance. Jeg har arbejdet som clairvoyant medium og med energetisk og terapeutisk arbejde i mere end 20 år. Det betyder, at jeg bringer en anden erfaring og sensitivitet med ind i rummet, når jeg arbejder med hypnose. Under en session lytter jeg både til det, du fortæller, og til min egen intuitive fornemmelse af det, der udfolder sig. Jeg kan opleve at modtage billeder, indtryk eller information, som jeg intuitivt fletter ind i sessionen som udforskningsmuligheder. Det er dog altid dine egne oplevelser, der er udgangspunktet.
Hvordan foregår en session?
Vi begynder med en grundig samtale om dig, dit liv og de spørgsmål, du gerne vil undersøge.Herefter guider jeg dig ind i en dybt afslappet hypnotisk tilstand, hvor vi arbejder med de billeder, fortællinger og oplevelser, der viser sig.Undervejs stiller jeg spørgsmål og hjælper dig med at udforske oplevelsen og dens mulige betydning. Efter hypnosen taler vi om det, du har oplevet, og hvordan eventuelle indsigter kan bruges i dit liv.Du behøver ikke kunne noget på forhånd. Nysgerrighed og lysten til at udforske er et fint udgangspunkt.
Hvad tager du med dig?
For nogle bliver sessionen en stærk spirituel oplevelse. For andre er det en mulighed for at se deres liv, relationer og mønstre fra et nyt perspektiv. Måske får du svar på spørgsmål, du har båret rundt på længe.Måske opdager du noget helt andet, end du forventede. Det vigtigste er, hvad oplevelsen betyder for dig.
Er du interesseret i en session foregår den i Tibirke Sand og du kan booke ved at skrive til mig på 22240888 -
En effektiv metode, der kombinerer samtale med lette bank på kroppens akupressurpunkter. EFT bruges til at arbejde med
-
En blid behandling med lette berøringer langs rygsøjlen og særligt korsbenet. Metoden arbejder med kroppens centralnervesystem og har fokus på at frigøre energetiske blokeringer, skabe ro og frigøre kroppens medfødte healingsevne.
-
En naturlig ansigtsbehandling med fine akupunkturnåle, der stimulerer huden og den lokale blodcirkulation. Behandlingen har fokus på hudens spændstighed, fine linjer og en friskere udstråling.
-
Kombinerer alle teknikkerne med min intuition og forståelse af din krop som guide
-
En dybdegående, men nænsom massage, der arbejder med spændinger i vævet omkring de indre organer. Følelser og emotionelle spændinger bor ofte her.
-
En traditionel thailandsk behandling, der kombinerer akupressur, assisterede yogastræk og rytmiske bevægelser. Behandlingen løsner spændinger, øger smidigheden og giver en følelse af ro og balance.
Udføres på en madras på gulvet med tøj på.
-
En intuitiv session, hvor jeg kombinerer clairvoyance og tarotkort for at give indsigt, klarhed og nye perspektiver på din livssituation. Vi tager udgangspunkt i de spørgsmål og temaer, der fylder hos dig.
-
En naturlig ansigtsbehandling, der kombinerer dybdegående massage, akupressur og stimulering af ansigtets muskler og bindevæv. Behandlingen løsner spændinger, stimulerer blodcirkulationen og giver ansigtet en friskere udstråling.
-
Med to gonger på 38”, krystal skåle, trommer, koshi bells mm kanaliserer jeg healende frekvenser fra the Acturians. Et kærligt omsluttende lydbad der ikke kræver andet end at du ligger på en måtte og modtager
-