Jeg har indgået et samarbejde med det smukke AYA House i Fredensborg.
På denne workshop inviteres du ind i en dyb, guidet breathwork rejse understøttet af 9D breathwork – en transformerende sanseoplevelse hvor åndedræt, lyd guidning og frekvenser væves sammen i et kraftfuldt indre arbejde. Guidningen foregår i høretelefoner og for at intensivere oplevelsen har du også tætsluttende øjenbind på.
Breathwork kan åbne adgang til lag af kroppen og psyken, som ofte ligger uden for den bevidste tanke. Mange oplever øget klarhed, følelsesmæssig forløsning, dybere kontakt til sig selv og en følelse af indre frihed.
Herefter kanaliserer jeg blide toner til din integrationsprocess. Der guides på engelsk, men du behøver ikke at være flydende for at følge med.
450 kr.
Om mig som facilitator:
Cecilia arbejder i krydsfeltet mellem nervesystem, bevidsthed og transformation. Med over 20 års erfaring som terapeut og facilitator guider hun mennesker gennem dybe indre processer, hvor kroppen bliver porten til indsigt, forløsning og personlig udvikling. Tilgangen er en forening mellem somatisk forståelse og intuitivt energetisk arbejde, hvilket skaber et kraftfuldt og jordnært rum for varig forandring.